Har du brug for hjælp eller rådgivning?

Er du udsat for vold?

Det er normalt at være i tvivl.
Der findes mange former for vold.
Læs mere om vold herunder.

Vi kan rådgive og hjælpe dig

Hvis du er udsat for vold, har du ret til et ophold på krisecenter.
Vi er landsdækkende med afdelinger på Sjælland, Fyn og Jylland
Vi tilbyder hjælp til transport.

Alle kan blive ramt

Når kvinder udsættes for vold, er det ofte en i det nære netværk eller relation.
Volden kan tage gradvist til; Det starter måske med et skub, men bliver værre med tiden. Nogle kvinder oplever ikke fysisk vold, men lever i social kontrol, hvor de ikke må forlade hjemmet, se deres venner og familie eller må bruge deres egne penge.

Du må ikke tro, du er alene.
Kvinder i alle samfundslag og aldre kan blive ramt af vold. Fælles for de fleste er, at de kan have svært ved at sige fra over for volden. De kan være bange for at forlade personen, der udøver volden, for at ende alene eller for hvilken betydning et brud kan have for børnene i forholdet.

Hvad er vold?

Selvom den fysiske vold er den mest omtalte og synlige form for vold, så findes der flere former for vold.
Vold kan være psykisk, fysisk, seksuel, økonomisk, materiel og digital.
Hvis der er sket noget i dit liv, som føles forkert, så kontakt os, og lad os sammen tale om, hvad du har oplevet, og hvad du kan gøre.

Vold kan komme til udtryk på mange måder, oplever du f.eks. at:

  • du bliver kritiseret og nedgjort?
  • du bliver ydmyget?
  • du bliver truet?
  • du ikke må forlade hjemmet og ikke selv må bestemme hvem du er sammen med?
  • du skal være forsigtig med, hvad du siger?
  • du bliver overtalt til at gøre ting, du ikke har lyst til, og som overskrider dine grænser?
  • du får tjekket dine private beskeder på mobil eller sociale medier?
  • du føler dig overvåget eller forfulgt?
  • du fysisk bliver holdt fast, slået, sparket, hevet i håret, eller andet der efterlader fysiske smerter eller mærker på kroppen?
  • du ikke selv må styre dine penge?
  • du bliver truet på dit liv?
  • dit barn bliver rusket, truet, straffet eller ignoreret?
  • din kæreste siger at du ikke må være sammen med andre end ham/hende?
  • det kan give problemer hvis du går ud med dine venner?
  • at du får ødelagt dine ejendele?

Normalt at være i tvivl

Det farlige ved volden er at den der er udsat, mister sit selvværd og i mange tilfælde begynder at tvivle på sin egen intuition.
Mange kvinder udvikler også en dyb skamfuldhed og indre tvivl på deres evner til at indgå i et sundt parforhold. Fordi deres partner eller familie vender verden på hovedet, håner dem og fortæller dem at de er forkerte og ikke er noget værd.
Dette medfører, at mange kvinder begynder at tvivle på om de overhovedet kan stole på deres tanker, følelser og oplevelser.

Hvis du er i den type relation og har svært ved at mærke hvad der er op -eller ned, er det vigtigt at du får etableret kontakt og fortæller hvad der foregår.

Ring til os og få hjælp til at handle på volden.

 

Voldspiralen

Her kan du se hvordan vold i et forhold eller familie kan udvikle sig